Knudsø Håndbold Klub
Klubben blev stiftet i 1983 efter en sammenlægning af håndboldafdelingen af Ry Sportsklub og håndboldklubben Dover Jaungyde.
Knudsø HK har både en ungdomsafdeling og seniorafdeling.
I sæsonen 2007/2008 var der i klubben 291 aktive medlemmer, hvoraf 258 tilhørte ungdomsafdelingen.
Klubinformation
Sociale- og foreningsmæssige mål
- Det er Knudsø HK´s mål at blive kendt som en god, velfungerende klub, som både er i stand til at arbejde målrettet og bredt, således at alle vil føle sig velkommen i klubben.
- Sportsligt niveau med en stærk ungdoms- afdeling, hvor der er plads til såvel bredden som ”eliten”
- Veluddannede trænere
- Selvforsynende med spillere
- Stor klubånd og et højt socialt niveau.
- Knudsø HK vil gennem sit arbejde søge at give medlemmerne en sund og udviklende udnyttelse af den fritid, de tilbringer inden for Knudsø HK´s rammer. Arbejdet skal bære præg af gensidig respekt for hinanden og andre.
- Klubben vil arbejde på at give medlemmerne et stærkt tilhørsforhold, ikke blot gennem håndboldmæssige aktiviteter, men også gennem andre samværsorienterende aktiviteter og arrangementer.
- Høj informationsgrad internt samt eksternt i klubben.
- Klubben vil arbejde på at få så mange positive berøringsflader som muligt til bl.a. forældre forretningsforbindelser, dommere andre foreninger/klubber, organisationer, presse, byens befolkning og andre interesser.
- Økonomisk balance med ungdomsafdelingen som 1. prioritet, såfremt klubbens økonomiske midler må prioriteres
- Det er klubbens vision fortsat at skabe gode rammer for håndboldspillet, som et attraktivt fritidstilbud i den kommende Ny Skanderborg Kommune

